Pigefodbold: Når ambitioner spænder ben
En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier (CUR) viser, at piger i høj grad fravælger idrætten, fordi de gerne vil præstere bedst muligt på deres uddannelse. Men ifølge CUR kan træneren gøre meget for at hjælpe pigerne med at tilvælge fodbolden.
Pigefodbold: Når Folkeskolen skiftes ud med en ungdomsuddannelse, så bliver karakterer vigtigere end pasninger, driblinger og skudteknik for især pigerne. Det betyder, at mange piger fravælger idrætten for at fokusere på deres uddannelse. Derved går pigerne desværre glip af det mentale frikvarter og de kompetencer, som foreningsidrætten tilbyder.
Netop disse problemstillinger kaster et nyt studie fra Center for Ungdomsstudier (CUR) lys på. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der gode muligheder for at trænere og klubber kan være med til at gøre det lettere for pigerne at tilvælge fodbolden.
”Fodbold går fra at være et centralt omdrejningspunkt og en central identitetsmarkør i deres liv til pludselig at blive én blandt mange arenaer, de skal begå sig på, og en blandt mange bolde de skal holde i luften. Uddannelse er det vigtigste, vi skal bare mindske friktionen i forhold til, at de både kan få uddannelse og fodbold til at hænge sammen, så fodbolden kan forblive et mentalt frikvarter for dem”, siger Søren Østergaard, centerleder hos CUR.
Et mentalt frikvarter
Behovet for at præstere kan nemlig føre til stort pres. Og når pigerne ikke oplever at tiden slår til, så er idrætten et naturligt sted at skære. Men netop her påpeger de to forskere, at man som pigetræner med fordel kan italesætte ’det mentale frikvarter’, som fodbolden kan tilbyde.
”Ligeså snart at fodboldtræningen går i gang, så glemmer de alt det de skal, og de er helt bevidste om, at lige så snart de står ude på græsset eller er i omklædningsrummet, så har de det her mentale frirum, som sporten giver dem, så det er noget med at kunne tydeliggøre det, at vi er her for at slappe af, og nu glemmer vi de andre ting”, siger Stephanie Jensen.
Fleksible træningsmodeller
En løsning kan også være, at man som fodboldklub laver modeller for årgange med spillere på ungdomsuddannelser, hvor man for eksempel stiller en forventning om 2-3 ugentlige træninger, og så gør det muligt at tilvælge ekstra træning - for eksempel med en yngre eller ældre årgang. Det vigtigste er, at man ikke beder pigerne om selv at træffe valget.
”Man skal ikke bede hende om selv at tage en beslutning, om hun kan træne 7-8-9 gange om ugen. For så vil hun sige, at ’hvis de andre træner ni gange om ugen, så kan jeg jo også’, så bliver man pludselig det svage led på holdet, hvis man ikke kan få sit liv til at hænge sammen på samme måde, som de andre kan, så hvis der er et tilbud om ni gange, så er det også det de tror er den minimale forventning til træningsmængden. Men hvis man sætter det ned og siger, I har ikke brug for mere end syv gange træning om ugen i et elitemiljø eller to gange træning om ugen i et breddemiljø, så kan man ændre det fra en afbudskultur til en tilvalgskultur”, siger Stephanie Jensen.
OBS: Dette er en forkortet udgave af artiklen Pigefodbold: Når ambitioner spænder ben - læs hele artiklen her
Fakta – Om ’Gode idrætsmiljøer for piger’
Siden 2016 har Center for Ungdomsstudier (CUR) fulgt 20 piger i alderen 14-20 år fra mange forskellige idrætsmiljøer tæt. Derudover har CUR adspurgt 750 idrætsaktive piger i samme alder om forskellige aspekter ved deres hverdagsliv med sport. Pigerne har bidraget med viden omkring deres oplevelser med idrætten – herunder deres udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen. Som et led i projektet er der blevet udviklet en række redskaber, der skal være med til at optimere på de eksisterende idrætsmiljøer for piger. På linksamlingen herunder kan du dykke ned i inspirerende videoer, downloade bogen 'Gode idrætsmiljøer for piger' (udgivet sammen med DIF) og finde skabeloner og inspirationsmaterialer:
