Kønsdiversitet – labels med omtanke

I februar 2020 udgav DBU rapporten "Diversiteten i dansk fodbold", der blandt andet konkluderer at tre ud af fire kvindelige respondenter mener, at det er nemmere at være mand end kvinde i dansk fodbold.

I rapporten henvises blandt andet til sprog relateret til køn, og det fremhæves, at hver femte kvinde jævnligt eller ofte føler sig sprogligt krænket. Undersøgelsen giver ikke eksempler på den sproglige diskriminering, som kvinderne oplever, men måske er den gamle traver ”livet er for kort til kvindefodbold” endnu ikke aflivet, eller også oplever piger/kvinder at blive omtalt som anderledes, fordi der er en sproglig tendens til, at det mandlige fungerer som norm og det kvindelige usynliggøres eller markeres som afvigende.

Sproget
Undersøgelsen vidner om, at vi med fordel kan benytte labels med omtanke. Både i forhold til, at piger og kvinder føler sig velkommen i fodboldklubben og trives i fodboldfællesskabet, men også i forhold til at øge mulighederne for at tiltrække endnu flere piger og kvinder.

Tænker du over dit sprogbrug? Hvad tænker du er forskellen på de to næste sætninger?
• ”I dag skal vi være forskere. Forskere bruger deres fem sanser til at undersøge verden”
• ”I dag skal vi lave forskning. Når man forsker, bruger man sine fem sanser til at undersøge verdenen”

Sprogligt syntes forskellen lille, men ifølge et eksperiment, der er publiseret i tidsskriftet Psychological Science, så betød den lille forskel, at pigerne fortsatte øvelserne signifikant længere, når konteksten var ”udfører forskning”, sammenlignet med ”være forskere”, hvor pigerne stoppede langt tidligere med øvelserne end drengene.

Forskernes konklusion er, at sprog har stor betydning for skabelsen af børns værdisystem, og noget tyder på, at piger tidligt i livet lærer sig at frasortere kategorien "forsker", som relevant identitetskategori for dem, fordi forskere i børnefilm og tegnefilm næsten altid er fremstillet som mænd. Ligesom identitetskategorien fodboldspillere oftest fremstilles som en dreng/mand.

Tvivler du på den udtalelse? Så prøv at finde en børnebog om fodbold. her vil du, hvis du er heldig, opleve, at fodbolden indledningsvis beskrives, som en sport for piger og drenge. Men længere inde i teksten vil du med stor sandsynlighed opleve, at fodboldspilleren omtales som han.

Derfor er det ekstra glædeligt at kunne præsentere jer for en ægte fodboldbog for piger. Birgitte Bregnedal har skrevet tre bøger i serien ”Tøser der takler” (Gyldendal), og hun fortæller, at hun i mødet med de unge læsere glædes over, at de kan identificere sig med bogens personer.   

Det visuelle
Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men under corona-krisen, syntes der at have været en bevidsthed om, at begge køn skulle repræsenteres på billeder, tilknyttet diverse omtaler af fodbolden. Og det er i lighed med ovenstående om sproget vigtigt, fordi vi dermed udvider identitetskategorien for fodboldspillere.

Men identiteten hos henholdsvis piger og drenge påvirkes også af det visuelle budskab og visualiseringen af værdier og egenskaber, fordi disse kan fremstilles og identificeres som henholdsvis maskuline og feminine. Et eksempel kan findes i Valby Hallen, hvor væggene er blevet pyntet med de flotteste billeder taget af forskellige kunstner. Men ses de udvalgte billeder i en sammenhæng, så har alle billeder med piger/kvinder en værdifremtoning på omsorg og fællesskab i idrætten, mens billederne af drenge/mænd har action, passion og handlekraft.

Børn og unges identitet styrkes af at være bred, lige som menneskers rummelighed generelt, derfor er det vigtigt, at vi opnår en bevidsthed om at fremstille kønnet med værdier og egenskaber, som stereotypt tillægges det andet køn.

Et eksempel på bevidsthed om at nedtone det kønsstereotype er de to forsider på DBU Sjællands tidligere medlemsblad, "Sjællands Fodbold" eller de nye billeder fra Pigeraketten, hvor action, handlekraft og vildskab var nogle af de værdier vi bad fotografen om at fange…..og ved i hvad, tilbagemeldingen fra fotografen var, at det faktisk ikke var så svært.