Stenlille IF – Historien om hvordan en børneafdeling blev skabt på ny

Regnen pisker ned, men alligevel overdøves den af lyden af børn der griner, bolde der sparkes til, en fløjte og enkelte jubelråb.

Det er svært ikke at blive i godt humør, trods det tvivlsomme efterårsvejr, når man træder ud på banerne i Stenlille IF sådan en onsdag aften. Synet, der møder en bag ved Stenlillehallen, er nemlig tre baner med glade fodboldbørn - drenge og piger - i alderen 4-12 år, som tilsyneladende ikke kunne være mere ligeglade med regnens insisterende nedpisken, så længe de har hinanden, bolde og nogle mål.

Et par forældre skutter sig under paraplyerne, imens de 5-årige drenge på banen ved siden af løber rundt, som var det høj solskin og 30 grader. Det er fodbolden, det handler om, så må vejret komme i anden række.

At starte fra 0

Men det har ikke altid været sådan i Stenlille IF. Faktisk skal vi blot fem år tilbage, da Jørgen Andersen blev valgt som formand, for at finde en tid hvor børnefodbolden ikke i samme grad fyldte i klubben.

”Der har altid været fodbold i Stenlille, men fokus har måske bare i højere grad været på seniorsiden".

Da jeg kom til for fem år siden, ville vi have børnefodbolden tilbage i Stenlille”.

Jørgen stod ikke alene. Sammen med ham var flere på det tidspunkt nye bestyrelsesmedlemmer, og allerede fra dag 1 stod missionen klar: ”Børnefodbolden skulle prioriteret, og sådan var det”.

Men luften under vingerne lod vente på sig, og efter en periode med stille og rolig fremgang, var det først for alvor to år senere, der sker noget.

”Det er det, der skyder os rigtigt i gang”

En hverdagsaften for tre år siden er Stenlille IF’s fodboldafdelings bestyrelse samlet i klublokalet i Stenlillehallen, og afventer aftenens gæst. De har kontaktet DBU Sjællands klubrådgiver i deres område, Jan B. Larsen, og den beslutning skulle vise sig at være en af de bedre.

”Det er faktisk det, der rigtigt skyder os i gang. Han (Jan) har umådeligt mange idéer,og er umådeligt positiv med det, og det er så skidegodt når vi sidder og tænker: "Hvad skal vi gøre?""

"Jan ender faktisk med at sige: ”Prøv at høre her. Når der er gået tre år, så er I 200 medlemmer” og da han gik, kunne jeg ikke andet end kigge på et af de andre bestyrelsesmedlemmer og grine lidt; Jeg troede helt ærligt ikke på det".

Ikke desto mindre tager bestyrelsen arbejdshandskerne på, og med det samme starter Stenlille IF deres første hold Bold & Bevægelse op (for de 2-4 årige).

”Der kom 17 første gang, og det er faktisk det, der har gjort, at vi i dag har et U5 og U6-hold”, fortæller en stolt formand.

Men Stenlille IF’s bestyrelse ligger ikke på den lade side, så Bold & Bevægelse bliver hurtigt fulgt op af et Hovedet, Kroppen, Klubben-forløb i samarbejde med byens skole. En aktivitet, der - ligesom Bold & Bevægelse - er blevet en årligt tilbagevende aktivitet i klubben.

”Lad os prøve det”

”I sommer valgte vi så at prøve Pigeraketten på opfordring fra en af vores bestyrelsesmedlemmer, Rikke, som også er pigetræner. Og vi tænkte: "Lad os prøve det". Der kom så 65 piger oppe fra skolen, og det har i dag givet 12-15 medlemmer.”

Og lige netop tilgangen med at tænke ”lad os prøve det”, og som Jan B. Larsen siger: ”finde ja-hatten frem”, har virket godt i den lille sydsjællandske klub.

Blod, sved og udfordringer

Men tror man, at pigerne kommer af sig selv, og drengene bare banker på døren, kan man godt tro om igen ifølge Jørgen:

”Det har været en sindssygt hård rejse, og man har da nogle gange tænkt, om man gider det her mere? Det har krævet blod og sved, og der har været masser af udfordringer på vejen".

”Vi har også måtte lukke hold, og det har da også været lidt svært for nogle at forstå”.

Men da jeg spørger Jørgen hvorfor han så gider det, og hvordan det er at gå en tur på banerne en onsdag aften og se alle de unge fodboldspillere, stopper han lige op et øjeblik, trækker vejret dybt og svarer med en tydeligt rørt stemme:

”Det er jo på en eller anden måde fedt, at det, som man er med til at starte, lykkes".

"Om der så kommer fem eller 10 eller 20 hver gang er jo i princippet ligegyldigt, for kommer der fem skal der nok komme otte og 10”.

Om følelserne skyldes de glade unger, den enorme stolthed der må være forbundet med at lykkes med et projekt (eller som minimum være godt på vej) eller noget helt tredje, ved kun Jørgen selv. Men det er i hvert fald helt tydeligt, at det er en stolt formand, der denne dag viser sin klub frem.

Fremtiden i Stenlille IF

Stenlille er dog langtfra færdige endnu, og spørger man Jørgen er han heller ikke færdig endnu.

”Hvert år har vi jo vores tilbagevendende aktiviter, så vi hele tiden sikrer vores ”fødekæde”. Men derudover har jeg en målsætning om, at vi skal have et hold i hver årgang, og det kræver, at vi gør opmærksom på at vi er her, og at vi er en klub med nogle værdier for breddefodbolden”.

Hvordan gør man så opmærksom på sig selv i en by som Stenlille, midt imellem de større byer Dianalund og Sorø?

”Vi bruger Facebook utrolig meget, og derudover laver vi flyers som vi lægger alle mulige steder".

"Samtidig har vi flere af vores spillere, der går oppe på skolen, og de har trøjer med bold & bevægelse eller vores logoer på, så de gør jo også lidt reklame".

Og forholdt utopien med mere end 150 medlemmer er Jørgen i dag væsentligt mindre skeptisk end første gang han hørte Jan B. Larsen smide tallet på bordet.

”Vi tror på det, og vi er godt på vej”.

Jørgens råd til andre klubber

"Mit råd til andre klubber er at starte helt fra bunden af!
Det har været en hjælp at have en trænerrådgiver ude, og så holder vi trænerkurser hver år.

Forældrefrivillighed og forældrearbejde har vi haft svært ved at få gang i, men i og med at vi har startet de små årgange så er forældrene kommet med.

Jeg ved godt, at det kan være rigtig træls at hive nogle år ud af kalenderen og ligesom bygge noget op igen, men hvis man vil det, og man vil have børnebolden, så er det den vej man skal gå".