Den havde været der før, angsten. Men Markus Frandsen havde styr på den, og fodbold hjalp ham med at holde den nede.

Siden Markus var 4 år har han gået til fodbold, først i Vallensbæk IF og siden tiårsalderen i Albertslund BS72. Og timerne på fodboldbanen har altid været et frirum for ham.

“Det var der, jeg kunne få alle tanker væk og bare tænke på at spille fodbold og hygge mig med mine venner,” fortæller Markus, der i dag er 22 år.

Det er svært at forklare, hvad der gjorde, at jeg ikke kunne spille fodbold. Min hjerne sagde bare nej til det. Det var forfærdeligt. Markus Frandsen, spiller i Albertslund BS72

Eriksens kollaps ændrede alt for Markus

Da Danmark skulle spille mod Finland i EM-slutrunden i juni 2020, havde Markus aftalt at se kampen med nogle fodboldkammerater. Men da Christian Eriksen faldt om på banen med et hjertestop, skete der noget inde i Markus.

“Jeg lukkede helt ned, og jeg måtte tage hjem med det samme. I flere dage lå jeg bare i et mørkt rum uden at kunne gøre noget – og tankerne kørte rundt. Mine tanker gik på, at der ville ske det samme for mig som for Christian Eriksen, og derfor kunne jeg ikke spille fodbold,” fortæller Markus, der også var til lægen flere gange – men han fejlede ikke noget fysisk.

Hans angst var blevet kraftigt forværret, og det var gået ud over den ting, han elskede allermest – fodbold.

Markus (1)
Markus (3)
Når man er aktiv og får gang i kroppen, bliver der udskilt nogle hormoner, som har en gavnlig effekt på ens mentale sundhed Charlotte Bjerre Meilstrup, Postdoc, Institut for Psykologi - Københavns Universitet

Tæppet var trukket væk under Markus

“Lige pludselig ikke at have fodbold i mit liv – det føltes ikke rigtigt. Det er svært at forklare, hvad der gjorde, at jeg ikke kunne spille fodbold. Min hjerne sagde bare nej til det. Det var forfærdeligt,” husker han.

Markus fik simpelthen et angstanfald, hvis han bevægede sig ind på en fodboldbane, og han fandt på fiktive skader for at undgå at skulle fortælle sine kammerater og trænere den egentlige grund til, at han pludselig ikke kunne være med.

“Jeg sagde, at jeg havde fået en skade i mit baglår. Når jeg endelig prøvede at spille fodbold, så sagde min hjerne fra. Så fandt jeg på en ny ting, der var ‘sket’. Så var det knæet – for at skåne mig selv mod, hvad sandheden egentlig var,” fortæller Markus, der dog fulgte med i holdets aktiviteter og mødte op kiggede på til både træning og kamp.

Ekspert: Dette er idrættens betydning for mental sundhed

Charlotte Bjerre Meilstrup er postdoc ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i mental sundhedsfremme og leder indsatsen ABC for mental sundhed. Hun mener, at fysisk aktivitet og sociale relationer er grundlæggende for, hvordan vi har det mentalt. Det handler om at gøre noget aktivt, gør noget sammen og at gøre noget meningsfuldt, siger hun.

”Når man er aktiv og får gang i kroppen, bliver der udskilt nogle hormoner, som har en gavnlig effekt på ens mentale sundhed”, forklarer hun.

Derudover har det stor betydning for ens mentale velbefindende, at man er en del af et fællesskab.

”Vi er sociale væsener af natur. Tilbage i evolutionen havde vi simpelthen brug for hinanden for at overleve – og det har vi stadig. Vi har alle sammen behov for at have mennesker omkring os i større eller mindre omfang – og for at føle, at vi hører til og er noget for andre. Her kan foreningslivet spille en stor rolle, for eksempel en idrætsklub, hvor man kan foretage sig noget meningsfuldt i et fællesskab. Man får sat tingene i perspektiv og kan få flyttet tankerne væk fra sig selv”, siger hun.

Charlotte Bjerre Meilstrup arbejder sammen med sine kolleger dagligt på at afstigmatisere og ”almindeliggøre”, at livet kan gå op og ned, og derfor roser hun Markus for at være åben og ærlig omkring sin angst.

”Hvis man fortæller andre, at hvordan man har det, kan de også bedre hjælpe – og de får ofte en bedre forståelse. Det første skridt til at få det bedre kan være at række ud”, siger hun.

Markus (2)
Markus (4)

Markus’ nærmeste hjalp ham videre

Igennem hele forløbet fik Markus god opbakning fra sine nærmeste, både familien og andre, som han stolede på – blandt andet hans gode vens mor.

Hun rådede ham til at være ærlig omkring sin situation og ikke skjule det længere. Markus fulgte hendes råd og begyndte at åbne op overfor sine trænere – og det blev et vendepunkt.

“Jeg fortalte min træner: ‘Det er altså sådan her, jeg er – jeg har ikke haft nogen skader. Jeg er ked af, at jeg ikke har fortalt sandheden. Det er på grund af min angst, at jeg ikke har været her,’” fortæller Markus.

En kæmpe sten var faldet fra Markus’ hjerte, og trænerteamet i BS72 endte med at få en kæmpe betydning for, at han kunne komme til at spille fodbold igen.

Mine tanker gik på, at der ville ske det samme for mig som for Christian Eriksen, og derfor kunne jeg ikke spille fodbold. Markus Frandsen, spiller i Albertslund BS72

Tilbage på fodboldbanen

“De tog så godt hånd om mig og forstod mig. De sagde: ‘Du kan gøre lige, hvad du vil. Du kan starte stille og roligt op. Vi tager det fuldstændigt i dit tempo’. Så længe, jeg kom tilbage på fodboldbanen, så var de glade,” siger han.

Det var ikke uden bæven, at Markus snørede støvlerne og tog til sin første træning i halvandet år. Men trænerne og alle hans kammerater vidste nu, hvad der virkelig var sket – og alle var forstående og imødekommende.

“De første par træninger var jeg med i opvarmningen for lige at få pulsen op og mærke, at mit hjerte kørte. Så man vænner sig til, at alt er, som det skal være. Så tog jeg det step by step. Var med lidt længere – og lidt længere, indtil jeg til sidst kunne træne fuldt med,” fortæller Markus.

Han er nu fuldt tilbage på BS72’s førstehold, der spiller i Serie 2. Og han er lykkelig for at have fået fodbolden helt ind i sit liv igen.

“Hver gang, jeg går hjem fra træning, glæder jeg mig til næste træning. Det er fuldstændig fantastisk. Når man gør noget, man elsker, så bliver man også en gladere person i sin hverdag,” siger han.

Om angst

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Alle kender til angst i en eller anden grad, men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.

På disse hjemmesider kan du finde gode råd om angst og mental sundhed: