Det er med stor vemod, at vi har modtaget beskeden om Leo Jensens bortgang.

Leo Jensen (født 1941) var gennem næsten 50 år frivillig leder i DBU Sjællands organisation, hvor han ydede et stort og vigtigt bidrag til udviklingen af fodbolden i Danmark og ikke mindst på Sjælland.

Som spiller snørede han støvlerne i Lejre IF og siden RB 1906 (Roskilde Boldklub), hvor han kom til at vogte målet i 149 førsteholdskampe. Engagementet som træner og fodboldleder startede i midten af 1960’erne, da han for anden gang i karrieren brækkede benet. Her begyndte han at træne klubbens yngste spillere, blev medlem af klubbens ungdomsudvalg og blev senere bestyrelsesmedlem. Ved siden af sit store fodboldengagement arbejdede Leo Jensen som teknisk assistent på Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde.

Første unionstræner for kvinder
I kølvandet på den sensationelle sejr til det danske hold ved de uofficielle verdensmesterskaber for Kvinder (1971) satte Roskilde Boldklub en annonce i avisen for at starte en kvindeafdeling op. Der kom 110 til den første træning! Og Leo Jensen, der havde trænet ungdomshold i klubben i mange år, blev bedt om at træne det helt nye hold. 

Med de erfaringer i bagagen sagde han i 1973 ja til at blive den første træner for DBU Sjællands unionshold for ’damesenior’. Han nåede også at træne unionsholdet for ’damejunior’ samt kvindeseniorholdene i Orient og Ringsted. Senere var han i en årrække holdleder for DBU Sjællands ungdomshold på drengesiden.

'Øretævernes holdeplads'
I 1980 blev han udpeget til DBU Sjællands Ungdomsudvalg og netop ungdomsfodbolden havde en særlig plads i Leo Jensens hjerte, hvor han lagde en ære i at opnå størst muligt kendskab til klubberne, holdene og spillerne på Sjælland. Som formand for Ungdomseliteudvalget (fra 1986-2003) fortalte han senere, at han ofte så 5-6 kampe om ugen. De mange timer på de sjællandske fodboldbaner og erfaringerne som spiller, træner og fodboldleder gav Leo Jensen et enormt kendskab til ungdomsfodbolden.

I 1982 blev Leo Jensen valgt ind i DBU Sjællands bestyrelse. Men for datidens ungdomstrænere og fodboldledere var han nok primært kendt for sin rolle som formand for DBU Sjællands Eliteungdomsudvalg, der blandt andet havde ansvaret for at indrangere ansøgerhold i de højeste ungdomsrækker. Igennem 17 år stod han blandt andet på delegeretmøde efter delegeretmøde, hvor han forsvarede og forklarede udvalgets beslutninger på det, som han selv kaldte ’øretævernes holdeplads’.

De svære beslutninger skulle også tages i DBU Sjællands Ungdomsudvalg, der bl.a. udtog spillere til de daværende unionshold. Således var Leo Jensen i starten af 1980’erne med til beslutningen om at fravælge en ung Peter Schmeichel fra Gladsaxe-Hero BK. Men som Leo Jensen senere selv sagde, så kan man godt grine af det i dag, men på det tidspunkt var udvalget enige om, at andre sjællandske målmænd var bedre.

Selvom han som tidligere målmand ikke var bange for knubs, så skete det indimellem, at de udtalelser og argumenter, han mødte fra passionerede trænere og ledere omkring indrangeringen i de højeste ungdomsrækker, sårede Leo Jensen, der var kendt for at udføre sine opgaver med stor grundighed, samvittighed og loyalitet.

Tæt på de store talenter
Som formand for DBU Sjællands eliteungdomsudvalg var Leo Jensen automatisk medlem af DBU’s daværende (Herre) Eliteungdomsudvalg, og var i en årrække holdleder for blandt andet U18 Herrelandsholdet. Og han fik på den måde muligheden for at følge nogle af de største danske talenter i perioden.

Som menneske var han afholdt for sin ligefremme facon og gode humør. Når man mødte ham på banerne, til arrangementer eller han kiggede forbi kontoret, så var det altid med en frisk bemærkning og god historie i ærmet.

I 2002 blev Leo Jensen tildelt DBU Sjællands højeste udmærkelse – guldemblemet - i forbindelse med unions 100-års jubilæum.

Året efter stoppede den erfarne fodboldleder i DBU Sjællands bestyrelse og de øvrige poster i organisationen for at give plads til yngre kræfter. Adspurgt om, hvad han nu skulle have tiden til at gå med efter sit stop i 2003 sagde Leo Jensen selv, at det blev der ingen problemer med. Nu blev der mere tid til familien, sommerhuset og båden i Rørvig.

Heldigvis fik vi i de mange efterfølgende år lov til dele Leo med hustruen Tove og familien, da Leo Jensen indtil for fem års tid siden var en aktiv del af vores fair play ambassadørkorps, hvor han fortsat fik lejlighed til at se ungdomsfodbold på alle niveauer. 

Og når helbredet tillod det, så deltog han i de senere år også i arrangementer for blandt andet DBU Sjællands veterangruppe sammen med andre forhenværende frivillige ledere og medarbejdere.

Vores tanker går til Leo Jensens familie.

Æret være hans minde.

På vegne af DBU Sjælland.

Jakob Koed
Formand for DBU Sjælland