74-årige Per kan stadig ikke forestille sig et liv uden fodbold

”Det er svært at forestille sig et liv uden fodbold”, siger 74-årige Per Jeppesen fra Roskilde.

”Det er et sted, hvor man holder en slags pause. Hvor man er til stede på en anden måde end mange andre gange. Og så ved man, hvad man skal fokusere på. Det kan være rart at have den mulighed at stresse af fra det, man ellers er beskæftiget med”, fortæller han.

Lige siden Per som 9-årig begyndte i en lille klub i Haslev, har fodbold været en del af tilværelsen. 

”Det var jo dengang, man havde de der støvler med kork-knopper og søm, der gik op igennem. Det var primitivt. Og boldene var de aflagte læderbolde fra seniorerne. Når de var godt våde, så kunne vi jo dårligt flytte dem. Sådan var det bare”, siger han.

Oprykning blev et højdepunkt

Som 17-årig fik han debut på seniorholdet i Haslev, og han spillede seriebold i en årrække. I 1973 skiftede han til Roskilde Boldklub, og det var med kammeraterne her, at han i 1978 fik mulighed for at rykke op i 2. division.

Det var en kæmpe ting i Roskilde og omegn, at byens hold havde mulighed for at rykke op i det, der dengang var landets næstbedste række. Der blev arrangeret et særtog til den afgørende udekamp i Sønderjylland, og op mod 1.000 Roskilde-fans støttede op om holdet fra RB.

”Og det lykkedes så, ved at vi vandt ovre i Aabenraa med 1-0. Det hele var slået meget stort op. Da vi kom tilbage med toget, var der arrangeret, at vi skulle gå ned gennem hovedgaden i Roskilde, og vi blev modtaget nede på rådhuset”, fortæller han, mens han bladrer i scrapbogen med artikler fra den store begivenhed.

Der var fyldt godt op i Roskilde den dag, og nogle mente endda, at der ikke havde været så mange mennesker på Stændertorvet siden befrielsen i 1945.

Venskaber gennem fodbold

Fodbold kan give langvarige venskaber, og det kan Per også give eksempler på, idet han stadig spiller sammen med to af medspillerne fra opryknings-eventyret, Torben Nielsen og Hans Ejner Poulsen.

De tre spiller stadig i Roskilde Boldklub – i dag i en række, hvor man skal være over 64 år. Tempoet er ikke lige så højt som i 1978, men det passer nu meget fint.

”Selv om det går meget langsommere, så er modspillerne også langsommere. Så der er mange situationer på banen, som ligner sig selv, fra da vi spillede for mange år siden. Det er jo egentlig fascinerende”, griner Per.

Arbejdsmanden dirigerer med overlægen

Per spiller primært fodbold på grund af det sociale samvær, og han glæder sig over, at samfundets normale sociale begrænsninger er sat ud af kraft på et fodboldhold.

”Vi ved jo godt, at der er et hierarki ude i samfundet. Det kan godt være, at der er en overlæge dér og folk med høj position. Men når man rykker ind på fodboldbanen – ind på den anden side af stregen – så er der et andet hierarki. Så kan det godt være, at det er arbejdsmanden, der har anførerbindet på. Så råber han sgu direktøren ud på venstre fløj, hvis det er det, der skal til”, forklarer Per.

”Det, synes jeg, er meget sjovt. Og det er også sundt, at man har det brud i den normale sociale struktur”, mener han.

Fodbold bliver ved med at give oplevelser

Det var ikke kun i de unge år, at Per havde gode oplevelser som fodboldspiller. I de senere år har han deltaget i stævner i både Schweiz og Japan, og han kan ovenikøbet fremvise en guldmedalje fra 2023-verdensmesterskabet for 70+ spillere.

For nylig gjaldt det så de officielle Sjællandsmesterskaber for 70+, der blev spillet på hjemmebane i Roskilde Idrætspark. Her deltog 12 hold med i alt ca. 80 spillere, og Pers hold fik spillet sig til en tredjeplads i A-rækken.

Så Pers fodboldliv fortsætter, så længe benene vil – og så længe han synes, det er sjovt!